Indendørs areal pr. barn
7,74 m²
Indendørs areal: På de tre stuer gør vi en del ud af, at indeklimaet er så rart som muligt. Stuerne er atypiske, de er femkantede. Vi har planter på stuerne og lærer børnene, at de ikke behøver at råbe for at blive hørt. Vi lufter ud hver dag og vasker legetøj og hylder af sammen med børnene.
Udendørs legeareal
Udendørs areal: Der er adgang til vores legeplads fra de tre stuer og fra fællesrummet. Legepladsen er ikke meget stor, men vi har prøvet at indrette den med forskellige legerum. Vi har en lille boldbane, en græsplæne indhegnet af en pilehæk, et vandlegsområde og en bålplads. Der er plads til at køre på cykel. Desuden har vi et legeareal, hvor der er et tårn med en rampe op til og en masse træstubbe til at lege med. Vi har et område med stor fællesgynge og foran nogle buske til at lege med.
Vi har plantet grønt flere steder for at give børnene endnu flere legerum. Alt træ på legepladsen er naturtræ fx fyr eller eg. Vi vil ikke have imprægneret træ på legepladsen. Men legepladsen er hele tiden i udvikling.
Senest har vi også fået tilføjet klatrebomme, klatregreb og andre motoriske udfordringer.